Fossiljagt
Forestil dig pludselig at stå med en lille forstenet fisk, som sidst så dagens lys for 55 millioner år siden - mange bliver grebet af fossiljagten, finder de ”gode steder” og kommer tilbage for at lede gang efter gang.
For godt 50 millioner år siden da moleret blev dannet var Danmark dækket af hav. På grund af iltsvind på bunden af havet døde mange fisk og blev indesluttet og bevaret i moleret. Også plantedele og insekter er hyppige fund i moleret.
Der kræves ikke tilladelser eller dyrt udstyr til denne type ”jagt” – bare en portion tålmodighed. For mer fossil information >> klik her
Fossilfund & Danekræ?
Langt de fleste fund må tages med hjem og beholdes.
Danekræ Ganske få fossiler (f.eks. fugle og skildpadder) er af en så speciel karakter, at de erklæres Danekræ. Danekræloven siger, at fundet tilhører staten. Bedømmelse sker ved Geologisk Museum i København. Bliver et fund erklæret Danekræ udbetales en godtgørelse svarende til fundets værdi.
Hvor må man lede?
Man må færdes frit langs stranden, på stier og ved kystklinterne .
Kystbeskyttelsesloven gælder for kysterne: Løse cementsten på stranden må gerne flækkes – men der må ikke graves.
Regler for strandfærdsel gælder via en fortolkning af Jydske Lov: ”det, man kan have i sin hat, må medtages fra søterritoriet”. Søterritoriet rundt om Agersø er stranden.
|